Denne opskrift er så nem og smagen af den mørke teff og sesam der ristes under bagningen er så lækker. Jeg bruger disse til både morgenmad, frokost og snack. Det er et kompakt lille knækbrød som er tæt og med et godt sprødt knæk.
Jeg handler især på melfronten via www.rawfoodshop.dk
Hold øje med deres priser da da ofte kører med gode tilbud.
1 plade
40 g kokosolie
1½ dl vand
¼ tsk eddike
½ tsk salt
½ tsk bagepulver
½-1 tsk allround krydderi* (eller anden smagsgiver/urter)
1 tsk fiber HUSK (pulver, gul emballage)
1 spsk sesam
1 spsk chia
30 g mørk teff mel
30 g fuldkornsrismel
30 g rismel
30 g majsstivelse (maizena)
Kokosolie smeltes og vand og eddike tilsættes.
De tørre ingredienser blandes sammen og alt blandes, samles og rulles ud i 1-2 mm tykkelse.
Smør din kagerulle med fedtstof hvis den er for tør. Kokosolien i opskriften gør dejen nem at rulle ud.
Med klejnespore, pizzadeler eller kniv skærer du dejen i de ønskede stykker.
Bages i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i 20-30 min afhængig af ovnen.
*Santa Marie krydderi der indeholder Salt, paprika, peber, løg, sellerifrø, hvidløg, spidskommen, koriander, ingefær, cayennepeber.
HUSK at tjekke netop den du køber for andre allergener. ALTID