You are currently viewing Næseoperation i Istanbul

Næseoperation i Istanbul

Jeg har længe drømt om at få ændret min næse. Derfor var det tid til at få drømmen til at gå i opfyldelse. Vil du vide mere om HVORFOR så kan du læse det nederst i indslaget.
Min næse havde ikke det typiske hump på næseryggen eller en skævhed som gjorde at det var klokkeklart. Jeg havde blot en næsetip som jeg gerne ville have ændret.
Jeg havde ønske om at få lidt smallere næsebor, lidt mindre og mere feminin næse.

Dette er IKKE reklame, men blot en anbefaling og en ærlig fortælling.

Igennem længere tid (over et år) Har jeg fulgt Dr. Kamrans arbejde.
Kamran arbejder sammen med et dansk firma som hedder Beautytrips.
De foretager konsultationer i Danmark og sender Skandinavier, især danskere til Istanbul Tyrkiet for at få foretaget kirurgiske indreb.
I Tyrkiet foretager de indgreb dagen lang og de er meget rutinerede og dygtige.
Jeg kan kun tale for dem jeg kender selvfølgelig.
Jeg har tidligere ( i 2002) fået foretaget en BFO og ( i 2007) fået en LASIK.
Jeg er ikke ekspert på området indenfor kirurgi, så har du spørgsmål så ret henvendelse til Beautytrips og gør KUN hvad der føles rigtigt for DIG. (find dem på Instagram)

Her vil jeg fortælle om forløbet.

Jeg havde kontaktet Beautytrips ang operationen sidste år og booket plads. Normalt laver de konsultation og tager billeder i KBH men jeg klarede den med dem via skype (fordi jeg bor i nordjylland) og fotos jeg selv havde taget efter anvisning som kirurgen skulle se og godkende så vi kunne afstemme forventninger.

Dagen kom hvor jeg skulle afsted og jeg fik en sms fra Beautytrips Dansk/Tyrkiske ansatte Özlem, angående hvorledes jeg blev afhentet i Istanbul lufthavn.

Jeg havde valgt at skulle rejse afsted i en periode hvor der var “grupperejse”, dvs en periode hvor mange andre fra Danmark også skulle afsted og hvor en ansat fra det danske kontor ligeledes var i Istanbul.

Alle rejsende rejste med forskellige fly og de fleste havde en ledsager, altså en ven eller partner med. Jeg valgte at rejse alene og havde booket mig ind på samme hotel som den ansatte fra Beautytrips også boede på.

Hotellet Hedder Hilton Garden Inn Umraniye og ligger i bydelen Umraniye.
Prisen var ca 400 kr pr nat uden forplejning, men det kan selvfølgelig tilkøbes på forhånd eller på hotellet. Jeg har tidligere boet på dette hotel og vidste på forhånd at hotellet var godt med masser af skønne faciliteter som lille træningscenter, pool, mulighed for tøjvask, billig og god mad og det ligger placeret ovenpå et skønt shoppingcenter der hedder CANPARK.
Hotellet ligger på den asiatiske side af Istanbul men vil du på en dagstur, kan du tage metro og båd over til den Europæriske side.
Istanbul er klart et besøg værd. En mega by med masser af muligheder.
Jeg købte en masse krydderier med hjem selvfølgelig. Man er vel en foodie.

Tilbage til formålet med rejsen.
Jeg blev ved ankomst til Istanbul afhentet i lufthavnen af en chauffør og blev kørt direkte til hotellet. Jeg ankom om aftenen så jeg tjekkede ind og gik direkte i seng. Om aftenen fik jeg en sms omkring afhentning dagen efter, dagen for operationen. Vi var nogle stykker der blev hentet og blev kørt afsted til Medicana som er privathospitalet hvor jeg skulle opereres.
Normalt forløber det smidigt ved ankomst til privathospitalet hvor man får anvist et værelse (Privatværelse), hvor der afregnes, tages blodprøver, der klædes om, du mødes med kirurgen hvor der forventningsafstemmes.
Lige den dag jeg kom var jeg nogle akutte tilfælde der gjorde at der var lidt ventetid. Generelt er det en rigtig god ide at huske på at de i Tyrkiet er mere afslappede med tiden generelt og at de tager tingene fra dag til dag og som de kommer.
Både Rikke fra Beautytrips og den Dansk/Tyrkiske ansatte Özlem var på Medicana så dem havde jeg kontakt med.


Nogle har brug for kontakten og støtten fra både Rikke, Özlem og ledsager for at berolige og sikre at alt er som det skal være. Jeg havde hjemmefra forberedt mig og vidste præcis hvad der skulle ske så jeg havde ikke det store behov for selskab og støtte men det var selvfølgelig skønt at de var der og de kunne altid nåes pr sms eller via Instagram.

Efter snakken med Dr. Kamran blev jeg kørt til operationsstuen. Jeg havde bedst om ikke at få beroligende fordi jeg ikke er så glad for stimulanser og jeg ville også gerne have hele oplevelsen med. Normalt gives der beroligende når du kører fra stuen, i elevatoren eller inden operationen/narkosen.

Når man vågner fra narkose er man ofte groggy. Jeg har altid haft det dårligt med narkose og kaster op det første døgn, præcis som hvis man har drukket alt for meget på en festlig aften. Dvs jeg er MEGA HANGOVER.
De fleste andre rejsende som jeg senere stiftede bekendtskab med syntes at det beroligende og narkosen var en fest, så det er i virkeligheden meget individuelt hvordan man reagerer både på narkosen og oplevelsen generelt.
Efter operationen blev jeg en nat på privathospitalet. Det er den aftale som Beautytrips har med Medicana. Dagen efter blev jeg og de andre opererede kørt til hotellet hvor vi mere eller mindre holdt os for os selv de første dage.
(Se mere info længere nede ang hvordan man skal forholde sig efter en næseoperation)
En grupperejse som denne var planlagt således at vi blev opereret, alle os fra gruppen indenfor 3-4 dage.

Jeg valgte at gå til frisøren og få vasket hår. Man må nemlig ikke gøre ansigtet vådt de første 5 dage. Derfor badede jeg kun kroppen og lod frisøren om resten.

Jeg ankom tirsdag aften til Istanbul, blev opereret onsdag og Søndag var vi på en gruppetur som Beautytrips havde arrangeret og hvor vi i fællesskab på dagen lige forventnings afstemte hvad og hvor vi skulle hen. Nogle enkelte valgte ikke at deltage i gruppeturen da de havde fået lidt større operationer. Både Bryst operation og BBL (Brazilian but lift, (altså en operation hvor fedt suges fra et ønsket område og omrokeres til balderne/hofterne)) er en mere smertefuld operation hvor nogle er ret hårdt ramt i en uges tid.
Os med nye næser havde det noget nemmere, for selvom at jeg personligt havde lidt smerter, hævet ansigt og lukket næse, så føltes det helt ok at tage på en lille tur.
Vi endte med at tage fra hotellet kl 15.00 og fra den Asiatiske side af Istanbul med metro og så tage båden til den Europæriske side. Her spiste vi, handlede og gik lidt rundt.
Jeg blev faktisk glemt på turen 😉
På et tidspunkt skulle gruppen lige handle i en butik og jeg var den sidste handlende, men i og med at jeg som den eneste ikke havde en rejsepartner med så blev jeg glemt, lidt ligesom i skolen så skal man gå hånd i hånd og det giver jo god mening for det er nemmere at glemme en end to 🙂
Rikke fra Beautytrips fik lidt stress, fik jeg ad vide senere, men jeg var imellemtiden gået op til den blå moské for det var vores samlingspunkt og slut destination på turen. Jeg var ret afslappet og ringede til Rikke, men hun havde på gruppeturen viderestillet sin tlf til en dansk kollega.
Jeg var ved at løbe tør for data i udlandet på min tlf så bad kollegaen i Danmark om at give Rikke beskeden.Jeg tænkte at hvis jeg endte med at stå deroppe og flagre så kunne jeg jo altid tage tilbage til hotellet med taxa, det er jo ikke verdens undergang at blive væk 🙂

Rikke blev selvfølgelig drillet med at have mistet en patient.
Her er lidt billeder fra gruppeturen om søndagen.

Om Tirsdagen skulle vi næsten alle til kontrol hos Kirurgen, dette skete på deres kontor i centrum og vi blev igen samlet op af en chauffør.
Når man skal køres fra A til B i Istanbul skal man vide at med over 15 millioner indbyggere ja så er der ofte ventetid i trafikken og bliver man køresyg så er det godt at være forberedt.
Det var blot en side note til de følsomme.

Vi var en rigtig god gruppe rejsende, der for os der boede på samme hotel betød a vi var blevet lidt tætte og støttede hinanden, hvilket var rigtig rart. Vi havde jo ofte spist eller hygget sammen på hotellet. En del af de opererede blev ret følsomme da de så de nye næser så der var lidt tårer indblandet. (Se billeder af min nyenæse lidt længere nede)

Efter kontrollen fik vi en flytilladelse, hvilket i princippet ikke behøves, men blot et ok fra Doktoren så skulle der opstå noget i lufthavnen hvor nogen stiller spørgsmåltegn til helbredet, så kan flytilladelsen fremvises.
I lufthavne har de jo generelt ret til at nægte en adgang såfremt man virker syg, ude af stand til at rejse eller beruset for den sags skyld.

Herfra gik turen hjem for de fleste.

Det vil sige at på 7-8 nætter kan man få foretaget operation, kontrol, komme sig, slappe af og hygge sig samtidig.

Jeg brugte meget af tiden på at sove. Normalt kæmper jeg imod min træthed i dagtimerne når jeg er i Danmark selvom at det faktisk er det bedste for mig med hvil midt på dagen.
I Tyrkiet bukkede jeg under for træheden og nød at jeg ikke skulle forholde mig til tid men blot at være til og dække de basale behov som søvn, mad og medicin.

EFTER EN NÆSEOPERATION:

HVORFOR: Jamen jeg har helt enkelt arvet min fars næse og det havde jeg rigtig svært ved at se på dagligt. Min far var en fordrukken mand som havde ondt af sig selv og gjorde tilværelsen modbydelig for hele husstanden. Om min far drak fordi min mor var en manipulerende svindler eller om min mor var en svindler fordi min far drak, ja det er jo altid svært at sige hvad der kom først. Sagen er den at jeg i hvert fald gerne ville lægge fortiden bag mig og det var ærlig talt svært når jeg dagligt blev mindet om den når jeg kiggede mig i spejlet.

Nu blogger jeg jo ikke som sådan men har valgt at købe et domæne og lave en hjemmeside uden reklamer. Efter mange efterspørgsler er jeg begyndt at fortæller lidt fra privaten, ligesom nu. Men primært er mit fokus jo på det glutenfrie område.
Jeg har en fortid, traumer og tabuer som man i Danmark ikke taler om. Vil I vide mere så må I jo skrive til mig og er der interesse nok, så vil jeg gerne dele ærligt ud fra mit liv.
Jeg synes at man bør kunne tale om alt men jeg kan mærke at nogle ting kan støde visse folk og jeg bryder mig generelt ikke om fordomme og fordømmende blikke, men jeg vil gerne være med til at gøre livet naturligt smukt og et sted hvor der er plads til ALLE.