Ca. 12 store
Ønsker du at lave mælkesnitter i en vegansk udgave kan du i fyldet (nr 2) udskifte fløde med soyafløde eller evt. kokosmælk. Du kan erstatte husblas med agar agar eller blot benytte mere maizena til at jævne med.
Aquafaba kan erstatte æg i kagen.
Jeg laver altid denne uden raffineret sukker og med en blanding af kokossukker og erythritol (mammas sugar/sukrin)
KAGEN
2 æg (eller 90-100 g aquafaba)
100 g mammas sugar/kokossukker/ rørsukker/sukrin/sukker
100 g smør/smørbar blok
100 g chokolade 45-86%
100 g rismel eller andet mel
(jeg benytter kun 80 g mel for en mere klæg brownie-agtig bund)
1 tsk vaniljesukker
nips bagepulver
nips salt
KAGEN
Æg og sukker piskes luftig.
Smør smeltes ved lav varme og chokoladen tilsættes og de blandes sammen til en ensartet masse.
Alle de tørre ingredienser blandes godt sammen.
Smør og chokolade massen blandes i æg og sukker skummet og de tørre ingredienser vendes i.
På en bageplade med et smurt stykke bagepapir fordeles dejen i et tyndt lag, helt ud til kanterne.
Bages i forvarmet ovn på 180-200 grader varmluft i 8-10 minutter.
Kagen køles.
FYLD
Her giver jeg dig 2 muligheder.
Du kan lave denne LUKSUS hvide chokolade flødeost smør creme fra Manuela Kjeilen. Tjek hendes profil. Hun er super dygtig.
Se hendes opskrift og video her: https://www.passionforbaking.com/blog/2017/06/08/white-chocolate-cream-cheese-frosting/
Her er hendes opskrift blot halvveret.
FYLD (Manuela´s)
100 g hvid chokolade
100 g smør
100 g flormelis
100-125 g flødeost
1 tsk vaniljepasta/ ½ vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker
nips salt
Den hvide chokolade smeltes og køles til rum temperatur.
Pisk smør og salt sammen på din maskine på medium hastighed indtil det er luftigt, ca. 3 minutter. (du kan evt skrabe siderne af skålen undervejs)
Tilsæt flormelis og pisk det cremet, cirka 5 minutter.
Skrab siderne af skålen igen og tilsæt derefter den smeltede og afkølede hvide chokolade, vaniljepasta og flødeost.
Pisk i yderligere i 2-3 minutter på høj hastighed indtil det er super luftigt.
Eller du kan lave mit pannacotta lign fyld
FYLD
2½ dl fløde
1 tsk ahornsirup/agavesirup
1 tsk vaniljesukker
1 tsk maizena
1½ blad husblas
Husblas ligges i koldt vand.
½ dl fløde blandes med 1 tsk maizena.
1 dl fløde med sirup og vaniljesukker varmes op til kogepunktet og husblas tilsættes under omrøring. Tilsæt den ½ dl fløde med maizena under omrøring og lad det tykne lidt. (Du kan evt. sigte fløden for at undgå klumper).
Den sidste 1 dl fløde piskes til skum og vendes i den let afkølede tykke fløde pannacotta.
SAMLING:
Kagen skæres over på midten og skæres til så de 2 stykker kage passer til en bradepande eller form.
Fyldet fordeles på den ene halvdel.
Den anden halvdel af kagen lægges ovenpå og presses let.
Sæt kagen på køl eller frys og skær dine mælkesnitter ud efter 1-2 timer.
Dine mælkesnitter kan sagtens pakkes og fryses men herhjemme ryger de hurtigere end jeg kan nå at pakke dem ned.