You are currently viewing Churros

Churros

Ingredienser:
3 dl vand
100 g smør
¼ tsk salt
(½ tsk bagepulver)kan undlades(det gør at de svulmer op)
1 tsk vanilje
2 tsk xanthan gum
4 tsk fiberHUSK (gul)
50 g sukker
260 g mel
2 æg

Ang melet:

Til den lyse udgave benyttede jeg følgende:

60 g maizena majsstivelse
100 g rismel
100 g tapiokamel

Til den grovere udgave (den første, de tykke) benyttede jeg følgende:

40 g rismel
40 g durramel
40 g fuldkornsrismel
40 g maizena majsstivelse
100 g tapiokamel

Smør smeltes ved lav varme og vand tilsættes.
Mål alle de tørre ingredienser af og bland dem godt sammen.
Bland æg i smørvandet og tilsæt de tørre ingredienser under omrøring.
Når alt melet er optaget så skal du have den bløde, let klistrede dej over i en sprøjtepose med stjernetyl. (ikke for stor stjernetyl, jeg anvender en der er knap 1 cm i åbningen.


Det er vigtigt at du er vaks på hænderne i hele processen, for lader du dejen hvile så sætter den sig og bliver tykkere hvilket gør det svært at sprøjte dine churros ud.

På et stykke bagepapir med olie laver du lange churros (du kan skære dem over efterfølgende).

I en gryde opvarmer du smags neutral olie eller palmin til 180 grader.
Hold gerne øje med temperaturen undervejs da de bliver bedst hvis ved 180 grader.
Nogle gange har jegkogt dem i rapsolie og temperaturen ryger hurtigt op på 2-300 grader, men det er gået fint med kogningen alligevel.
PAS PÅ DIG SELV.


Dine churros koges i 4-5 minutter mens du et par gange undervejs sikrer dig at de får varme på begge sider, altså vender dem lidt undervejs.
Jeg kogte mine churros i en lille gryde, for at spare på olien og derfor blev mine churros kun 10 cm i længden.
Når de er flotte karamelbrune er de klar til at tage op af olien og dryppe af på lidt køkkenrulle.

Skal spises senere kan du opvarme dem i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft.
Laver du tynde churros så bliver de mere sprøde end den tykkere udgave. Begge smager dejligt.

Nydes med kanelsukker og chokoladesauce.