Jeg er blevet “bange” for at tage væk hjemmefra. 

I 2016 blev jeg sygemeldt fra mit daværende job og efter en lang sygemelding blev jeg bevilliget et ressourceforløb. 
Igennem de sidste mange år, har jeg arbejdet i virksomhedspraktik og forsøgt alt hvad jeg kunne at levere. 

Jeg har altid skrevet dagbog, noter, opskrifter og taget mange billeder. I 2019 udgav jeg min første bog GLUTENFRI LIVSSTIL. I bogen fortæller jeg om tiden inden jeg fik stillet diagnosen cøliaki i 2016, mit sygdomsforløb og om min søn som fik stillet diagnosen cøliaki som 2 årig. Jeg deler ud af alt lige fra gode råd, positive mantraer og afføringsmønster. Alle mine 3 bøger i serien GLUTENFRI LIVSSTIL er kogebøger men også livsstils bøger hvor jeg deler ud af min egen historie. Det har både været en form for terapi at skrive og udgive bøgerne men også lige så meget for at bevise at jeg godt kunne noget selvom jeg havde fået det modsatte af vide. 

Jeg bliver meget hurtigt irritabel, helt enkelt fordi jeg har det træls, men jeg øver mig i at styre mine følelser, at grine af det “dumme” og irriterende. Samtidig forsøger jeg at undgå de situationer eller den type mennesker der trykker på mine knapper og giver mig dårlig energi. 

Sidste år sagde jeg til min mand at jeg var SÅ TRÆT af at høre på mine egne beklagelser. Dem omkring mig var umiddelbart ikke generet af det, men jeg følte selv at det var rigtig træls. Det var ikke fordi jeg var sådan super negativ og tung at danse med, men det blev en lidt ærgerlig spiral af selvmedlidenhed og det ændrede intet.

Nu kører jeg en anden taktik, “fake it until you make it”, altså; lad som om. 

Jeg lovede mig selv, så vidt muligt, at droppe de evige konstateringer af hvordan jeg har det og det var og er faktisk skønt. I starten skulle jeg lige holde mig selv i nakken, helt enkelt fordi det var vanens magt at konstatere status på mine lidelser hvert 15 minut. 

Jeg vil egentlig bare gerne “slikke mine sår” i skjul og så have fokus på det positive når jeg er sammen med andre. 

Der skal klart være plads til at ventilere den dårlige energi, men det skal gøres det rette sted, og med de rette mennesker, efter min mening. 

Jeg får ofte følelsen af at jeg spilder mit liv fordi jeg sover så meget og kun laver minimum i de resterende timer af døgnet. Derfor er det så enormt vigtigt for mig at gøre noget som giver mig lyst til at leve i mine “gode timer”.
Et godt råd til mig selv er dog også at jeg skal HUSKE at leve, rejse og opleve.

Jeg har ofte selvmordstanker, noget jeg har drøftet med både læger og familie. Selvmordstankerne er helt ok at have bare du ikke gør tankerne til virkelighed. Jeg har selv disse tanker fordi jeg ofte ikke kan rumme min situation, altså den helbredsmæssige del. Jeg er et meget livsglad væsen ellers. Du skal ikke være alene med dine tanker og følelser. Kan du ikke tale med dine venner og familie om det så find nye veje. Hvis jeg kan, så kan du også. Husk på at delt byrde er lettere.

ALLE FØLELSER ER OK, det er bare ikke alle der kan håndtere dem. HUSK PÅ DET når du ikke får den anerkendelse, accept og forståelse du behøver. Det er efter min mening et tegn på at du skal søge nye relationer.

HUSK AT LEVE