Boller uden HUSK

Boller uden HUSK

Mange efterspørger hensyn til div allergier og HUSK er en af de ting som jeg er begyndt at få henvendelser omkring.

Personligt kan jeg bedst lide at bage med den gule fiberHUSK men har også lejlighedsvis bagt uden og i stedet for benyttet æg, xanthan gum, chia, knust hørfrø osv.
Når man bager uden husk bliver bollerne lidt anderledes men de er bestemt gode at spise hvis man ikke tåler fiberHUSK.

Husk på at fiberHUSK er godt for tarmen så vær helt sikker før du vælger det fra.

Studier i USA iser at store mængder af xanthan gum igennem en årrække har fremprovokeret enkelte allergitilfælde. Alt med måde mener jeg.
Jeg tilpasser gerne en opskrift til dig. skriv blot en mail med dine behov til glutenfrilivsstilafbetinamunk@gmail.com

Her er opskriften på nemme boller med xanthan gum og bagepulver dvs boller uden fiberHUSK og gær. I min bog DANSKE KLASSIKERE er også en opskrift på en lys burgerbolle uden fiberHUSK og gær, baseret på samme princip som her.
Ønsker du at undlade kerner gør du bare dette.
Ønsker du at udskifte meltperne, så gør endelig det. Husk gerne at blade 3 slags. Jeg anvender altid en form for stivelse (majsstivelse, kartoffelmel eller tapiokamel) sammen med 2-3 meltyper efter eget valg. Prøv endelig at huske at spise varieret og vil du købe ind, godt og billigt så har www.rawfoodshop.dk et super udvalg.
HUSK at benytte rigtige måleskeer.

4 boller.

2½ dl varmt vand
½ tsk eddike, æblecider
½ tsk sirup, ahorn
½ tsk salt
1½ tsk bagepulver
2 tsk xanthan gum
25 g havremel
50 g majsstivelse
50 g rismel
50 g teffmel mørk eller andet favoritmel
50 g hørfrø eller andre kerner

Forvarm ovnen til 250 grader varmluft.
Alle de tørre ingredienser blandes godt sammen i skålen på røremaskinen og de våde ingredienser tilsættes under omrøring.
På et stykke bagepapir placerer du den bløde og næsten flydende dej i 4 klatter (godt fra hinanden). Med en våd dejskraber eller våde fingre former du klatterne til 4 flade boller (ca. 1½-2 cm høje). Ønsker du en blank overflade skal du pensle bollerne med æggeblomme med lidt vand og salt i. Eller bliver de matte, hvilket kun er for syns skyld.

Bag bollerne i 5 minutter på 250 grader varmluft.
Sænk derefter temperaturen til 200 grader varmluft og bag dem yderligere 25 minutter.

Lad dem køle før de nydes.


Luk menu
×
×

Kurv