You are currently viewing GLUTENFRI LIVSSTIL – DANSKE KLASSIKERE, min “anden bog”

GLUTENFRI LIVSSTIL – DANSKE KLASSIKERE, min “anden bog”

Mine bøger trykkes og sælges ikke af mig længere grundet udfordringer med helbredet og fordi de blev mere efterspurgt end vi kunne håndtere, min familie og jeg. MEN Rettighederne har vi givet til Glutenfri Zone som har fået lov til at trykke og sælge bøgerne, både i fysisk form og som e-bøger. ER DET IKKE FANTASTISK.
Hop over på http://www.glutenfrizone.dk for at se mere.

Bogen blev udgivet i sommeren 2020 på forudbestilling.
Der er den samme røde tråd i GLUTENFRI LIVSSTIL – DANSKE KLASSIKERE som i min første bog i serien GLUTENFRI LIVSSTIL.

I grove træk indeholder bogen dette:
Mad til hele dagen, ugens 7 dage, samt en masse bagværk til hverdag, fest og juletiden.
Udover de dejlige opskrifter får du min historie, positive mantraer, erfaringer og gode råd.


MORGENMAD:
Teboller
Rundstykker
Sigtebrød
Spandauer
Tebirkes
Lyse sprøde vafler
Øllebrød



FROKOST:
Knækbrød
Pålægskagemand
Franskbrød
Mørkt brød
Solsikkekernebrød
Toastbrød
Digestivekiks


AFTEN:
Melboller til suppe
Paprikasauce med mørbrad
Karrysauce med kødboller
Persillesauce med paneret fisk
Stuvet grønt med krebinetter
Bøfsandwich med brun sauce
Tarteletter


FLUTES:
Lyst flutes
Mørkt flutes med glutenfri øl
Krydderflutes
Hvidløgsflutes
Urteflutes
Teff flutes
Små grovflutes


KAGE:
Lagkage
Drømmekage
Banankage
Studenterbrød
Vandbakkelser
Brunsviger
Chokoladekage



TØRKAGER:
Fedtebrød
Medaljer
Kræmmerhuse
Cremelinser
Klejner
Vaniljekranse
Specier


Denne bog blev til da mange efterspurgte danske klassikere og det var derfor oplagt at samle materialet jeg allerede havde lavet til endnu en bog.
Bogen kunne kun købes som forudbestilling, først i april 2020, da jeg valgte kun at trykke de bestilte bøger. De der havde bestilt fik bogen leveret direkte fra trykken i slutningen af maj/start juni 2020.
Men kort efter fik flere øje på at min nye bog, og viste interesse for den.
Derfor besluttede jeg igen at tage imod (forud) bestillinger. Jeg gjorde det ad 3 omgange indtil 31/7-2020 og 15/11-2020 og 31/10-2021. Disse blev leveret i hhv slut august/start september, i slutningen december 2020 og ved årsskiftet 2021/2022. Den næste sidste bestilling blev forsinket og nåede desværre ikke frem inden jul 2020 da en hel afdeling på trykkeriet SPG var lukket ned grundet corona.
Grunden til at jeg valgte forudbestilling, var for at undgå at lægge penge ud selv men også for at slippe for at have hele huset fyldt med bøger altid 🙂

Fra sommeren 2019 og et lille år frem havde jeg dagligt håndtering af bøger og pakkekoder, eller dvs min mand og vores børn havde, og da dette var eller startede som et hobbyprojekt, endte det med at tage for meget af min energi og vores plads og fritid.

Vi ved aldrig hvad fremtiden byder, men vores fokus fremover er vores helbred individuelt og som familie.