You are currently viewing Knækbrød

Knækbrød

2-3 plader.
Giver ca 500 g færdig knækbrød.

5 dl vand
1 tsk ahornsirup
2 spsk rapsolie
1 tsk eddike
1-1½ tsk salt
2 tsk bagepulver
25 g fiber HUSK (GUL)
50 g kikærtemel
100 g kartoffelmel
100 g boghvedemel
100 g majsmel
50 g sesam valgfri

Alle de tørre og våde ingredienser blandes sammen hver for sig før de blandes sammen. Dejen er nu lidt klistret og med olie på bagepapir og kagerulle rulles dejen ud til ca 2 mm tykkelse og skæres med klejnespore, pizzadeler eller kniv.
Jeg skærer stykker på 6×9 cm da de passer til den ost vi spiser men i princippet kan du lave de størrelser og former du ønsker.
Bages i forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 25-30 min afhængig af tykkelse og ovn.
De skal være sprøde.
Sesamfrø og andre kerner kan med fordel tilsættes.
Tilsætter du chia (som er et sugende frø) så husk blot ekstra væske i måleforholdet 1:3.
Eks tilføjer du 1 spsk chia så tilføj 3 spsk vand mere.