You are currently viewing Pebernødder

Pebernødder

Ca. 30-40 pebernødder

100 g smør
1 æg
1/2 tsk ingefær
1/2 tsk vaniliesukker
½ tsk fiber HUSK eller xanthum gum
1/2 tsk hjortetaksalt
1/2 tsk allehånde
1/2 tsk nellike
1/2 tsk hvid peber (50 kværn)
3/4 tsk kardemomme
1 tsk natron
2 tsk kanel
50 g Maizena
150 g farin
200 g Fuldkornrismel-majsmel-ect

Smør smeltes ved svag varme og æg tilsættes når det er kølet.
Alle tørre ingredienser blandes godt sammen.
Bland nu alle ingredienser sammen enten med håndkraft, røreske, dejskraber eller maskine. Saml dejen ved hjælp af håndvarme.
Dejen kan rulles til små kugler ved at nippe små klumper dej af den store portion dej.
Har du benyttes Xanthan gum kan du nemt trille små stænger.
(Anvender du fiber HUSK så smuldre dejen og skal samles ved hjælp af håndvarme)

Kuglerne sættes med 2 cm mellemrum på en bageplade med bagepapir på.
Du kan nu bage dine pebernødder eller sætte pladen på køl til du ønsker at bage dem.

Bages på 200 grader varmluft i 8 min

Laver du dine pebernødder med fiber HUSK vil de være krakelerede i overfladen. Se billedet herunder.

Laver du dem med Xanthan gum så vil de se mere perfekte ud og dejen er nemmere at håndtere. Se billedet herunder.

Begge metoder fungerer fint og de smager fantastisk.
Du kan med fordel dekorere dine pebernødder som smeltede snemænd med glasur og mini skumfiduser. Det var et hit herhjemme😍
De dekorerede pebernødder var som I nok kan gætte bagt med fiber Husk, derfor den krakelerede overflade.