Grydebrød er et brød der bestemt er hele ventetiden værd…
5 dl lunken vand
2 ært str gær (svarende til ½ tsk eller 3-4 gram)
1 tsk sirup
1 tsk eddike
2 tsk salt
1 spsk fiber HUSK
50 g rismel
100 g kartoffelmel
100 g boghvedemel
100 g fuldkorn rismel
100 g fuldkorn majsmel
Vand, gær,sirup og eddike blandes sammen.
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en seperat skål.
Det hele blandes og dejen røres i 15 min på røremaskine.
Lad dejen hæve tildækket i stuetemperatur i minimum 12 timer.
Drys mel på bordet og hæld dejen ud. fold siderne mod midten 2-4 gange (evt med dejskraber for ikke at få klistrede fingre).
Smør en skål med olie og placer dejen i skålen.
Drys lidt rismel over dejen inden den hæver tildækket i minimum 2 timer.
Bages i forvarmet ovn hvor støbejerns gryde eller stegeso er gennemvarmet.
!PAS PÅ FINGRENE! når du håndterer den varme gryde med låg.
Opvarm ovnen med gryden i ovnen.
Gryden tages ud af ovnen, Luk ovnen så varmen ikke forsvinder fra ovnen. Brødet hældes eller lægges forsigtigt i gryden eller stegesoen. Får du vendt brødet undervejs så drys blot lidt rismel på brødet igen. Låget sættes på og gryden sættes tilbage i ovnen.
Brødet bages på 250 grader varmluft i 30 min med låg og derefter tager du låget af gryden, skrues ovnen ned på 230 grader og brødet bages yderligere 15 min
Afkøl brødet før det skæres