Ca. 2 alm brødforme, 1 stor brødform eller 2-3 rustikke landbrød
10 dl lunken vand
50 g øko gær
2 tsk ahorn sirup
2 tsk eddike
200 g fuldkornrismel
200 g boghvedemel
170 g fuldkornmajsmel
85 g maizena
50 g fiberhusk
15 g kakao pulver
15 g carob pulver
2 tsk salt
100 g solsikke kerner
100 g græskar kerner
100 g hørfrø
100 g lys sesam
100 g sort sesam (kan erstattes med lyse sesam)
100 g durra korn (sorghum) (kan undlades)
100 g hirse korn (kan undlades)
Durra og hirsekorn skylles rent og sættes i blød i koldt vand natten over. (disse kan undlades)
Vand, gær og sirup blandes sammen og står imens du måler alle tørvarer af.
Mix alle tørvarer godt sammen.
Tilsæt eddike til væsken før du blander de tørre ingredienser i.
Tilsæt de iblødsatte korn til vandet.
Tørvarene tilsættes på én gang væsken og røres i røremaskine eller med håndmixer og røres i 2-5 min. +/- 😊
Dejen er nu lidt klistret og kan fyldes I formene og trykkes og formes med våde fingre/dejskraber.
Fyld brødforme max 2/3 af formen. (De hæver lidt under bagning også)
Du kan evt. pynte med kerner inden du trykker med vand.
Ønsker du ikke at bage brødet i forme kan du blot forme dejen som ønsket.
Brødet kan hæve kort mens ovnen varmer op.
Hæver brødet mere end til kanten af brødformen, så punktér brødet nogle steder med en våd og spids kniv for at undgå for store lufthuller.
Brødet bages I forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 40-45 min ved brug af 2 forme og 50-55 min ved brug af 1 form.
Dette brød på billedet er bagt i en meget stor form (mål 10x10x30) hvor formen er fyldt 2/3 af formen.
Lad brødet afkøle minimum 15-60 min inden det skæres.
Glutenfrit brød kan ligesom andet brød blive tørt og kedeligt efter et par dage, derfor anbefaler jeg at opbevare det i en lufttæt boks, plasticpose eller skiveskåret på køl eller frys.
Syntes dog dette holder sig dejligt i pose i en mørk skuffe eller i køleskabet.
Du kan med fordel skære brød i skiver og smide det i fryseren.
Generelt syntes jeg det er nemt at tage skiver direkte fra fryseren og varme brødskiverne i en Panini grill.
Dette brød er det jeg synes der ligner og smager mest af hvad vi kender som rugbrød da de ibløsatte durra og hirse korn til forveksling i det bagte brød ligner knækket rug og hvede kerner. Du kan sagtens anvende mindre mængde kerner i opskriften.
Husk at følge opskriften til punkt og prikke første gang,
Forvarm gerne din ovn til MAX (min ovn går op til 260 grader) og sænk først temperaturen når brøddet er kommet i ovnen. Ofte taber ovnen temperatur og ret meget endda når den åbnes og lukkes.
Jeg har handlet produkter online hos www.rawfoodshop.dk da de har et fantastisk udvalg til en god pris. Du kan også handle mange af ingredienserne i helsekosten, i føtex eller som spotvarer i div. supermarkeder.
Gul Fiberhusk fåes i føtex ved helse, vatpinde osv til 73 kr for 300 g. I normal sælger den den til 59 kr for 300 g og online på www.bodystore.dk forhandles den til 49 kr. Gul fiberhusk skal og kan ikke udskiftes med profiber, fibrex eller andre gluten agtige erstatninger.