Ca 16-18 stk
diameter ca. 5 cm
Mørdej:
1/2 tsk salt
1 æg
1 spsk natron
1 spsk fiber HUSK
1 spsk bagepulver
20 g kakao
100 g smør
100 g rørsukker
180 g mel (rismel)
Smørcreme:
1 tsk vanilie
100 g smør
200 g flormelis
Småkagerne laves således:
Smelt smør på lav varme. Bland æg og sukker sammen. Mål øvrige ingredienser op og bland tør varerne grundigt. Hæld smør i ægsnapsen og tilsæt tør varer mens du rører grundigt med piskeris. Lad det hvile nogle minutter så det kan sætte sig og stil det derefter på køl i ½ times tid.
Når mørdejen er kølet så kan den rulles mellem 2 stykker bagepapir i ca 1-2 mm tykkelse og stikkes ud med en lille rund udstikker på ca 4-5 cm i diameter. Brug gerne en palet eller tynd stål spatel til at løfte den lille runde småkage fra bagepapiret og ved hjælp af fingrene placere dem på bagepapiret på bagepladen
Stil gerne bagepladen på køl inden de bages. På den måde flyder de ikke så meget ud når de bages.
Bages ved 175 grader i 10 min
Pisk alle ingredienserne til smørcreme i nogle minutter til den rette konsistens. Smørcremen skal være hvid og luftig.
Saml 2 småkager med en klat smørcreme. Jeg benyttede en sprøjtepose til at fordele smørcremen på halvdelen af småkagerne inden jeg samlede dem og trykkede cremen til kanten.
Opbevares i lufttæt boks gerne på køl.